Du kan tilføje en ny overskrift senere ved at klikke på redigér ikonet (blyant)
23
April
2019
13-06-2019
Vi har haft et dejligt besøg af Mølleparkcenterets mandagsklub. Det er efterhånden blevet en tradition at de holder deres afslutning hos os og det er vi rigtig glade for.
19-05-2019
Egnssamlingen havde besøg af KFUM spejderne i Tranum der havde byggedag sammen med Jem og Fix. En rigtig sjov og spændende dag hvor der blev lavet mange fine ting, også andre steder i Tranum.
15-05-2019
En aften i selskab med Svend Andersen fra Åby Sogns Lokalhistoriske Forening. Svend fortalte om sin opvækst i Aalborg og om sine ferier i Gl.Vedsted og Åbybro i 50'erne og 60'erne. Et spændende møde med to kulturer. Svend tog udgangspunkt i sin bog "Rødder og Vinger" og det var en skøn aften i nostalgiens tegn.
23-04-2019
Påsken er slut nu, og dermed også vores fine påskeudstilling. 1000 tak til udstillerne for at I ville udstille jeres flotte malerier, bøger og hvad der ellers var, også af hjertet tak til alle der gav os et besøg i påsken, det er dejligt at I støtter os, så er vores arbejde ikke forgæves.
3
April
2019
03-04-2019
En fantastisk dag, vejret holdt, masser af gæster og formand for Kultur, fritids og landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen klarede murerarbejdet i fin stil. Tusind tak til jer alle for at fejre rejsegildet på den nye udstillingshal sammen med os.
Denne dag har vi set frem til længe og må af og til knibe os i armen for at være sikker på, det ikke er en drøm - vi har nået så meget på de godt 8 år Egnssamlingen har været på Tranhøj 6. Huset blev købt i 2010 - stuehuset renoveret - indvielse i 2011 - renovering af stald 2012 - den gamle lade revet ned og ny bygget op 2013 - udstilling i lade og stald kom i faste rammer 2014 - nyt tag på stald og stuehus 2016 - ny udstillingslokale og depot oven på stald og stuehus 2017 - ny gårdsplads efteråret 2017 og nu er næste eventyr startet.
13-03-2019
Besøg af Tranum Børnehave. Nogle af de bedste besøg vi kan få er når børnene kommer og ser de gamle ting. De er så spørgelystne og umiddelbare, så det er nogle besøg vi alle rigtig godt kan lide.
5
Marts
2019
05-03-19
Sådan ser det ud i dag, det bliver vist ikke de første dage murerne går i gang, vejret er ikke rigtig med os, men vi kan da sige "så langt, så godt"
19
Januar
2019
3 januar -2019
Så er vi i gang med vores halbyggeri. Det har været længe undervejs. Der er brugt 2 år på at søge pengene hjem, via forskellige fonde, og i efteråret lykkes det at få regnestykket til at gå op. 2.2 mill. kroner til en hal på 450 m2 der skal indeholde værksted, toiletter og udstillingshal til landbrugsmaskiner fra den gamle C.O. Jensen's maskinfabrik der var i Brovst.
C.O.Jensen startede med at lave klapsejlere i 1890 i den ejendom der nu ejes af Egnssamlingen, og etablerede sig i Brovst ca 1910 hvor han efterhånden fik en stor fabrik der lavede forskellige landbrugsmaskiner.
Vi er så spændte på hvordan det hele kommer til at se ud, og glæder os meget til at få hallen fyldt med maskiner, der sikkert alle skal have en kærlig hånd. Men den tid den glæde. Vi håber på masser af frivillige hænder, der har lyst til at skrue, slibe og pudse, og gøre maskinerne flotte igen.
Men som det ser ud lige nu, kan vi godt se, at vores årlige veteran weekend ikke kan lade sig gøre. Så vi har aflyst for i år, og så glæde os så meget mere til 2020, hvor vi kan slå dørene op til en forhåbentlig flot udstilling og et brag af en veteran weekend.